1. Første Møde
På vores første møde fortæller du om dine ønsker og drømme. Vi lytter og spørger ind, så alle dine ideer og behov bliver belyst. Vi bruger vores kompetencer og erfaring til at vejlede og rådgive om mulighederne, og vi gør dine ønsker håndgribelige i form af idéskitser og forslag til økonomisk budget.
2. Arkitektskitser
Ud fra vores første snak udarbejder vi de første skitser, enten helt fra bunden eller ud fra eksisterende plantegninger. Vi har hele tiden tanke på dine ønsker og behov, så vi får dit personlige præg med fra starten.
3. Tilbud
Vi sammensætter et tilbud med de dele, vi har aftalt. Det sikrer dig mod uventede ekstraregninger. Når du har accepteret og godkendt tilbuddet, har vi en gensidig, bindende aftale, og projektet kan gå i gang.
4. Byggetilladelse
Vi står for alt det praktiske i forbindelse med at indhente byggetilladelse. Vi kender procedurerne og har en personlig kontakt til de forskellige myndigheder, så vi ofte kan klare opgaven lidt hurtigere.
5. Materialevalg
Sæt yderligere præg på dine drømme ved at vælge de rigtige materialer. Vi kommer med ideer og gode råd, til hvordan du kan give dit hus det lille ekstra i form af farver og rigtigt materialevalg.
6. Færdige byggetegninger
Vi færdiggør og reviderer byggetegninger til projektering og videregiver materialelister mm. til rette partnere. Byggeriet er klar til start.
7. Tidsplan
I forbindelse med opstart af byggeriet udarbejder vi en tidsplan for byggeriet, så alle ved, hvornår projektet skal stå færdigt. Byggelederen har ansvaret for koordinering og andet praktisk vedrørende byggepladsen, og vi er godkendt som “sikkerhedskoordinator”.
8. Byggeriet
Byggeriet ledes af byggelederen, som sørger for, at alle byggeriets delopgaver overholdes – lige fra valg af materialer til korrekt udført arbejde – så det sikres, at resultatet stemmer overens med dine oprindelige ønsker og behov.
9. Byggemøder
Vi er din faste kontaktperson, og vi er hele tiden i kontakt med byggeledelsen. Byggelederen på pladsen har ansvaret for arbejde og færden på pladsen samt for at overholde tilsyn og kvalitetskontrol. Der holdes løbende byggemøder, og du kan, hvis du ønsker det, blive inviteret med til møderne.
10. Overdragelse af byggeri
Dørene åbnes, og evt. nøgler overdrages på aftalt dato – nu er dit byggeri klar til at blive taget i brug. Eventuelle fejl og mangler udbedres hurtigst muligt, så du undgår eventuelle gener.
11. Gennemgang og garanti
Der afholdes en ét-årsgennemgang, hvor eventuelle opståede fejl og mangler udbedres. Vores arkitektarbejde er dækket af en professionel ansvarsforsikring, hvilket betyder, at eventuelle arkitektoniske fejl og mangler kan påpeges og udbedres.